Lukket i dag.

Giovanni Anselmo

Giovanni Anselmo

Med den filosofi at kunst varer for evigt og at værker kan være forbundet, kan ét værk og en idé forblive en synergi til evig tid. Det er sådan den italienske kunstner Giovanni Anselmo (1934–) præsenterer sine værker – som ét levende organisme, der udvikler sig og vokser sig større, altid forbundet i højere og lavere grad til hinanden.

En refleksion af tidens gang

Som en central medspiller af Arte Povera kunstbevægelsen, er Anselmos materialer ofte ydmyge og relativt nemme at komme til. Hans skulpturer er iøjnefaldende kombinationer af cementblokke og tekstil, til tider forvrænget i nye former og figurer. Man vil også kunne se hans smukke og tankevækkende installationer, hvor organiske og naturlige elementer som træ og planter møder det livløse og kolde materiale i form af cement, sten, eller metal, bragt sammen enten som en harmoni eller ubalance. Disse kombinationer af organisk og uorganisk reflekterer desuden deres placering i tiden – det organiske er ubestandigt, hvor det uorganiske er evigt og urokkeligt. Således repræsenterer Anselmos værker indbegrebet af tidens gang og dens uomgængelige effekt, samt naturen og dens samspil med de medspillere, som den agerer med.

Kunst i konstant transformation

Fordi Anselmo ser sin kunst som levende og konstant transformerende er han ikke en kunstner, som er bleg for at redigere i kreationer eller helt at genskabe nye versioner af dem. For Anselmo er der noget særligt i idéen om det evige men også det ubestemte og det udefinerede. Den konstante transformation i Anselmos værker virker til, at skabe et livligt billede af den utilregnelige transformation, som findes i alt, hvad der befinder sig på Jorden og i menneskets liv. Intet er evigt, alting forandrer sig, og det smukke er i at finde meningen ved dette.

 

Værker af Giovanni Anselmo er udstillet her:

HEART – Museum of Contemporary Art


Socle du Monde Biennale 2021 er støttet af: