Lukket i dag.

GÜNTHER UECKER

guenther-uecker

GÜNTHER UECKER

Günther Uecker. Komische Vision (5 Lichtscheiben), 1961-81. Nägel auf Leinwand auf Holz. Elektromotor, Scheinwerfer, 240x40. Privatsammlung, Düsseldorf.

Måske bedst kendt for sine sømværker – lærreder eller objekter dekoreret med søm og ofte malet hvide – har den tyske skulptur- og installationskunstner, Günther Uecker, spillet en indflydelsesrig rolle i den europæiske avantgarde i den sidste halvdel af 1900-tallet.

Ueckers primære interesse er at arbejde med lysets effekter og optiske fænomener.  Han bevæger sig væk fra det todimensionelle maleri ved at gennemhulle lærredet med søm og lade lys og skygge blive motiv i de relief-lignende værker. Kunstneren skaber værker med en særlig fornemmelse for lys, rum, bevægelse og tid. Han bruger lys og elektricitet som centrale elementer, inkluderer naturlige materialer som sand og vind i sine  installationer, og arbejder med bevægelige skulpturer.

I 1958 deltager Günther Uecker i udstillingen Das Rote Bild (Det Røde Billede), der arrangeres af Otto Piene og Heinz Mack, grundlæggerne af ZERO. Udstillingen afholdes i deres atelier i Düsseldorf, og det er Ueckers første udstilling. I de følgende år har han tæt kontakt med ZERO, som han bliver officielt medlem af i 1961. Sammen med stifterne Mack og Piene er Uecker et centralt medlem af sammenslutningen, hvor de arbejder med at føre maleriet tilbage til nulpunktet, så kunsten kan opbygges på ny.

Sammen med Otto Piene, Heinz Mack og Mattijs Visser stiftede Günther Uecker i 2008 ZERO Foundation. Fondet ejer det komplette ZERO-arkiv for de tre kunstnere fra Düsseldorf samt dokumenter og fotografier af andre relaterede kunstnere.

Kunstneren er repræsenteret i:
Kap. 2 – Painting with Time and Space: from ZERO to the 60’s Avantgarde

gunther-uecker-im-atelier_foto-hartmut-rekort

Kreditering: Günther Uecker im Atelier – Foto: Hartmut Rekort

Socle du Monde Biennale 2017 is supported by: