Åben i dag: 10 - 20

Spencer Tunick

spencer tunick for press

Spencer Tunick

Spencer Tunick

Den amerikanske kunstner Spencer Tunicks fotografiske værker udforsker, og udfordrer, forståelsen af de sociale, politiske og lovgivningsmæssige faktorer, der omgiver kunsten og kroppen i det offentlige rum. I 1992 begyndte Tunick at filme og fotografere nøgenmodeller på offentlige steder i New York og over årene har han organiseret og fotograferet mere end 65 midlertidige stedsspecifikke installationer med over 6000 nøgne deltagere over hele verden.

Med ophobningen af de nøgne kroppe ønsker Tunick at skabe et billede hvor kroppene tilsammen forvandler sig til en ny form, hvor skulptur og performance smelter sammen og bliver til noget der ikke kan rummes i en genre. Kroppene bliver en del af landskabet som en samlet abstraktion, der rykker ved vores opfattelse af nøgenhed som noget privat. For selvom deltagerne er nøgne fremviser værkerne ikke noget særligt fokus på seksualitet, tværtimod, som Tunick selv udtrykker det , bliver mand og kvinde transformeret til en ”før-alting”tilstand hvor natur og kultur mødes.

Trods Tunicks egen udmelding om de kunstneriske intentioner har det ikke været uden politiske problemer for ham at lave sine værker, ikke mindre en fem gange er han blevet arresteret i New York som resultat af sine forsamlinger af nøgne mennesker og han har som konsekvens af dette ikke arbejdet i New York i over 10 år.

spencer-tunick-portrait
Kreditering: Spencer Tunick

Socle du Monde Biennale 2017 is supported by: