Lukket i dag.

Wim Delvoye

wim-delvoye

Wim Delvoye

© Studio Wim Delvoye, Belgium

Med et stærkt fokus på kroppen skaber den belgiske kunstner Wim Delvoye modsætningfyldte og udfordrende værker, der på en gang virker både smukke og tiltrækkende og frastødende og grimme. På tværs af medier så forskellige som tatoverede levende mennesker, store maskinelle konstruktioner og udstoppede grise leger Delvoye med vores opfattelse af høj- versus lavkultur og kunstens værdisættelse i samfundet.

Delvoyes afsæt for hans kunsteriske uddannelse var tegningen men han begyndte hurtigt at udfordre de kunstneriske materialer ved at male på bl.a. tapet og tæpper. Allerede i hans tidlige værker fra slutningen af 80erne var spændingen imellem det traditionelle kunstbegreb og hverdagsobjekter tydelig fx i værker som skovle, der blev pertentligt udsmykket som hollandsk porcelæn og de lidt senere gotiske værker fra 90erne hvor han udformede bl.a. cementlastbiler i smukt ornamenteret stål.

I 1992 høstede Delvoye stor international anerkendelse for værket ”Mosaic” der blev vist på Documenta IX. Værket består af glaserede fliser udsmykket med afbildinger af kunstnerens afføring. Som Piero Manzoni før ham bevægede Delvoye sig hermed over i den kropsbaserede kunst som Manzoni 30 år forinden havde revolutioneret med sit værk Merda d’artiste.

Den menneskelige afføring er også temaet for den værkserie som Delvoye nok er mest kendt for – Cloaca-installationerne- der blev til gennem 8 års samarbejde med eksperter indenfor både rørlægning og det menneskelige fordøjelsessystem. Her omdannes mad til afføring i store transparente maskiner og hele processen kan ses (og lugtes) undervejs af beskueren. Afføringen opsamles efterfølgende og sælges i små gennemsigtige beholdere. Som Manzoni før ham omdanner Delvoye hermed det absolut mest værdiløse materiale, lorten, til et kunstnerisk objekt.

portrait-wim-delvoye
Kreditering: © Studio Wim Delvoye, Belgium

Socle du Monde Biennale 2017 is supported by: