Åben i dag: 10 - 20

Om Socle du Monde Biennalen

Om Socle du Monde Biennalen

 

Om biennalen

Socle du Monde Biennalen blev stiftet i 2002 og er dermed den ældste danske biennale for samtidskunst. Titlen har navn efter Piero Manzonis skelsættende skulptur “Socle du Monde”, som er et centralt værk i HEARTs samling og som kan findes udenfor på HEART Museum. Den reflekterer biennalens overordnede budskab; hele verden er kunst.

Socle du Monde 2021 reflekterer over en verden i forandring. Arkitektoniske indgreb, legende objekter, installationer og tankevækkende billeder og lyd er med til at gøre Socle du Monde – Welcome My Friends to the Show that Never Ends til en helt unik kunstoplevelse, der er den største vi endnu har set.

Biennalen fejrer blandt andet den italienske kunstner, Piero Manzoni, og andre fantastiske kunstnere fra Arte Povera kunstbevægelsen, ved både at vende blikket frem og tilbage i tiden til nogle af de bedste og mest spændende kunstnere. Samtidig præsenteres en lang række værker, der aldrig før er vist i Skandinavien.

Socle du Monde Biennale 2021 – Welcome Back My Friends to the Show that Never Ends er den 8. udgave af biennalen og varer fra d. 12. juni til den 31. oktober 2021.

 

Biennalens titel har fået, og får ved åbningen, en ny betydning. Pandemien har, håber vi, tilført os en ny ydmyghed og en erkendelse af vores mentale og kropslige behov for vores medmennesker. ”Welcome back my friends…” er derfor alvorligere ment end det oprindelig var tænkt […] Vi er blevet mindet om vigtigheden af at kunne udtrykke os og samles om kunsten, noget HEART håber at denne biennale i særdeleshed vil fremme hos både deltagere og publikum.”

Holger Reenberg, direktør for HEART Museum of Contemporary Art

 

Socle du Monde biennalen er delt op i 8 forskellige Scener. Hver Scene i Socle du Monde biennalen er farvekodet ud fra Paul Gadegaards karakteristiske farver. Du kan altid identificere Scenen ud fra, hvilken farve den har.

 

  Prologen

  Scene 1

  Scene 2

  Scene 3

  Scene 4

  Scene 5 & 6

  Scene 7

 

Socle du Monde og Herning

Welcome Back My Friends to the Show That Never Ends skaber en form og en oplevelse, hvor virkeligt liv og kunstnerisk liv smelter sammen, hvor geografiske og kunstneriske grænser opløses, og hvor gamle og nye venner mødes.

Socle Du Monde Biennale 2021 finder sted på HEART – Herning Museum of Contemporary Art, Tekstilmuseet, Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum, Deep Forest Art Land, Herning Højskole, Skt Johannes Kirke, samt i Herning by og området i Birk.

Socle du Monde Biennale 2021 er arrangeret af Tijs Visser, Bruno Cora, Lotte Korshøj, René Schmidt, Holger Reenberg, og Sara Duborg Døssing.

 

For ofte stillede spørgsmål klik her.

 

Socle du Monde team på Heart:

Produktions- og udstillingskoordinator: Katrine From – kf@heartmus.dk | +45 96 28 17 04

PR & Kommunikation: Thilde Nyborg – tnn@heartmus.dk | +45 96 28 17 04


Socle du Monde Biennale 2021 er støttet af: