Åben i dag: 10 - 20

Birk Centerpark

Birk Centerpark


Banebrydende kunstoplevelser i udkanten af Herning

Området i Birk bestod originalt blot af en samling af gårde i udkanten af det østlige af Herning, men efterhånden som Herning voksede sig til en udpræget kultur- og kunstby har Birk Centerpark udfoldet sig til et enestående og unikt kunsthub hvor samspillet mellem kunst, kultur, uddannelse, arkitektur, og erhverv gør Birk Centerpark til et særligt interessant præg på Danmarks landskort. Birk Centerpark strækker sig fra rundkørslen, der er dekoreret af Carl-Henning Pedersens fantastiske obelisk, og ned til Birk Centerpark station, og flere bemærkelsesværdige bygninger og strukturer har deres hjem i Birk Centerpark, blandt andet HEART Museum og Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum.

En ganske iøjnefaldende og unik seværdighed i Birk Centerpark er uden tvivl Ingvar C gigantiske og fremtrædende skulptur, Elia, som med sin diameter på 60m og højde på 30m, dominerer landskabet der, hvor denne sorte gigant er placeret. Skulpturen er formet af en halvkugle på 11 meters højde med fire søjler af 30m i midten af halvkuglen, alle vendt imod de fire verdenshjørner. Inde i halvkuglen er et 30.000 kubikmeters resonansrum, som giver lyden rekyl når lyn rammer de tårnende søjler. I midten af halvkuglen befinder sig endnu en søjle, som på vilkårlige tidspunkter affyrer en enorm ildsøjle på op til 8 meters højde. Skulpturen kan besøges og bestiges med hjælp af de fire trapper langs siden af halvkuglen, hvis trin bevidst er besværligt høje for at give besøgende en følelse af, hvor småt mennesket i sandhed er når det stilles mod det enorme. 

I Birk Centerpark findes også den store, runde Skulpturpark, med adskillige kunstværker af de kunstnere der i sin tid blev inviteret til Herning af Aage og Bitten Damgaard, og de labyrintlignende Geometriske Haver, med meterhøje bøgebuske i geometriske former, begge anlagt efter den anerkendte havearkitekt, C. Th. Sørensens, planer. Bortset fra de to kunstmuseer er hele Birk Centerpark gratis at besøge, og kræver hverken entré eller forsamlingsbegrænsninger, og besøgende kan frit nyde en spændende gåtur gennem de mange seværdigheder, som Birk Centerpark kan byde på.

For at læse mere om forskellige seværdigheder i Birk Centerpark klik her.

Kunstnere som kan opleves her

ANTONY GORMLEY  |  CARL-HENNING PEDERSEN  |  CHRISTIAN MEGERT  |  C. TH. SØRENSEN  |  BJØRN NØRGAARD   |  HERMAN DE VRIES  |  INGVAR CRONHAMMAR |  JØRN UTZON  


 

Socle du Monde Art Festival 2024 er støttet af:

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk