Åben i dag: 10 - 20

HEART – Museum of Contemporary Art

HEART- Museum of Contemporary Art


Hjertet af Herning

 

HEART – Herning Museum of Contemporary Art er opstået i grænselandet mellem kunst og erhverv og er båret frem af den passionerede skjortefabrikant Aage Damgaard (1917-1991), som har skabt fundamentet for museets samling med hans dybe fascination af kunst og hans samarbejde med adskillige samtidskunstnere, deriblandt konceptkunstneren, Piero Manzoni. HEART startede først ud med at hedde Herning Kunstmuseum, med hjemme i den tidligere skjortefabrik, den runde Anglibygning, som ligger overfor HEART og ved siden af Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum. Museet blev dengang stiftet i 1977 efter Damgaard donerede en stor del af hans personlige kunstsamling til museet. 

Det var i 2009 at HEART – Museum of Contemporary Art blev til det moderne kunstmuseum det kendes for den dag i dag. Den anerkendte amerikanske arkitekt Steven Holl designede en ny bygning til Herning Kunstmuseum, inspireret af Hernings rige lokalhistorie indenfor tekstilbranchen og kunst og Birks andet kaldenavn, ‘den hvide by’. Således blev bygningen formet til at give association til draperede skjorte og benklæder, lagt ovenpå hinanden omkring de to ‘skattekamre’; udstillingsrummene, der holder på HEARTs uvurderlige kunstsamlinger. Hele facaden er under betonens støbning blevet formet til at ligne tekstil overflader, og selv indefra er det unikke loft formet til at give et indtryk af draperet, hvidt lærred. Efter færdiggørelsen af byggeriet i 2009 afsluttede Herning Kunstmuseum dets fantastiske transformation ved at skifte navn til fremover at kendes som HEART – Museum of Contemporary Art.

Museet huser verdens største samling af Piero Manzoni værker, og har overordnet udgangspunkt i dansk og international konceptuel og eksperimenterende samtidskunst fra omkring 1930’erne og frem, men der varieres dog mellem mange andre kunstformer og stile inden for moderne kunst med udstillinger af malerier, skulpturer, fotografier, og meget mere. HEART lægger desuden hus til Ensamble MidtVest, med en flot koncertsal til forestillinger, en hyggelig café, der byder på brunch, kaffe, kage, og lækker mad, og en spændende shop med gaveidéer, bøger, og souvenirs.

For mere info om HEART og hvad der sker på HEART klik her.

 

Kunstnere som kan opleves her

ALIGHIERO BOETTI  |  ANTONY GORMLEY  |  EMILIO PRINI  |  GILBERTO ZORIO   |  GIOVANNI ANSELMO   |  GIULIO PAOLINI  |  GIUSEPPE PENONE  |  JANNIS KOUNELLIS   |  LUCIANO FABRO   |  MARIO MERZ   |  MICHELANGELO PISTOLETTO   |  PIER PAOLO CALZOLARI    |  PINO PASCALI 


 

Socle du Monde Biennale 2021 er støttet af: