Åben i dag: 10 - 20

Kimsooja

Kimsooja

En identitet uden køn, civilstand, kulturel, geografisk, eller sociopolitisk stand – blot et enkelt navn, vedhæftet kunsten. Sådan ønsker den koreanske kunstner Kimsooja (1957–) at kreere sine værker, som blot et navn og den identitet, der findes gennem blot et ord og det kunst der skabes af dette. Kimsoojas navn er blevet kogt sammen til det enkelte ord, som hun kendes ved nu, men hendes rigtige navn er Kim Soo-Ja. Det er et navn, som er underlagt forventninger indenfor kultur, køn, civilstatus, og geografi. Megen vægt lægges i et navn og der findes et væld af kontekst – derfor sletter Kimsooja alt dette ved at leve under et pseudonym, som dog stadig repræsenterer hende. “Kimsooja” er fri til at skabe uden begrænsninger.

Reflektion af menneskeheden og identitet

Kimsooja er en installationskunstner først og fremmest, og hendes tankevækkende opstillinger reflekterer Kimsoojas temaer omkring retfærdighed, isolation, og kultur. Hendes værker er stærkt afhængige af beliggenheden. I værket A Needle Woman, et performativt installationsværk, placerede Kimsooja sig selv i tæt befolkede steder i verden og optog hendes egen form, med ryggen vendt mod kameraet alt imens hun selv stod ganske stille blandt den konstant bevægende folkemasse. Her ses Kimsooja som en slags nomadisk figur, som rejser gennem lokationer præget af kaos eller vold. Hun står som en nål midt i den metaforiske høstak, et glimt af ro og fred, der skaber stingene til at reparere verden.

Den fantastiske verden og virkelighedens verden

Et glimt ind i Kimsoojas grænseløse verden er nok til at få tankerne til at hvirvle og man kan i sandhed se, hvordan Kimsooja benytter kunsten til at vise hendes eget verdensbillede. Og på samme tid opfordres beskueren om, at gøre sine egne tanker omkring verden omkring dem. På HEART Museum of Contemporary Art kan besøgende medvirke i hendes værk ved at forme lerkugler og føje dem til de hundredevis af andre lerkugler og således hjælpe med at forme værket og Kimsoojas historie.

 

Værker af Kimsooja er udstillet her:

HEART Museum of Contemporary Art


Socle du Monde Biennale 2021 er støttet af: