Åben i dag: 10 - 20

Lene Abildgaard Knudsen

Lene Abildgaard Knudsen

 

Lige siden at Lene Abildgaard Knudsen blev uddannet har hun arbejdet på hendes værksted med bestillingsopgaver, udsmykningsopgaver og egne værker. Det at være væver kræver tålmodighed og er en langsommelig måde at arbejde på. Der kan ikke ændres ret meget, når først ens arbejde er færdig på væven. Hvor imod når der arbejdes med værker, der ikke er vævet f.eks. til en udstilling, er der en anden frihed. Her kan værkerne ofte indeholde noget genkendeligt, men i denne nye kontekst fremstår det nu på en ny og overraskende måde. At hun har arbejdet med tekstil lader sig ikke helt skjule. Dog er der ikke nødvendigvis altid tekstil i Lenes værker.

Lenes værker har et tilhørsforhold til naturen, kulturen, vores levede liv, vores hverdag, vores tro på noget større. At se nye veje i noget gammelt og måske også noget, som er ”kasseret”. Hvor lang levetid har det eller hvor lang levetid har vi. Hvornår er man brugt? Hvornår er man tyndslidt? Hvornår er noget tyndslidt? Hvornår mister noget sin kraft, sin værdi, sin værdighed, sin rolle?

Kan værker komme i dialog med tilskueren? Kan værkerne tale og fortælle? Kan objekterne føre til et paradigmeskift fra at være kasseret eller ikke længere værdsat til at blive værker, der fortsat lever et nyt liv og fortsat bidrager til denne verden enten positivt eller mere tungsindigt?

 

Lene Abildgaard Knudsen er en del af Socle du Monde’s Open Call, Danish Open.

 

Værker af Lene Abildgaard Knudsen er udstillet her:

Herning Højskole


Socle du Monde Biennale 2021 er støttet af: