Åben i dag: 10 - 20

Luciano Fabro

Luciano Fabro

Med inspiration fra kunstnere som Piero Manzoni og Lucio Fontana er det svært ikke selv at ende op med fantastiske og tankevækkende værker. Luciano Fabro (1936-2007) begyndte tidligt i hans liv som kunstner – allerede som 12 årig havde han bestemt sig for, at han skulle være kunstner. Med en så tidlig start er det ikke overraskende, at Fabros formåede at etablere sig som en så skelsættende kunstner.

Brud med det konventionelle

Som kunstner i efterkrigstiden i Italien blev Fabro en del af Arte Povera kunstbevægelsen, og var en konceptkunstner, som med simple materialer skabte kunstværker, der legede med virkeligheden og menneskets opfattelse af rumlig forståelse. Han benyttede sig af billige materialer i overensstemmelse med Arte Poveras tema omkring billige og naturlige materialer, men brød dog også fra dette når han til tider tog dyrere materialer i brug. Dette betød, at han på trods af sin forbindelse til Arte Povera bevægelsen formåede at skille sig ud af mængden med hans unikke valg af materialer. 

Fortiden og nutiden – Fabros fortolkning af den italienske efterkrigstid

Fabro var interesseret i at blande historie med hans eget perspektiv. Som Italiener i efterkrigstiden var han bevidst omkring hans lands historie og kultur, og brugte derfor ofte refleksioner af dette til at skabe nye perspektiver af både fortiden og nutiden. Således arbejdede Fabro med modsætninger- det nye versus det gamle, det billige versus det dyre. I Fabros kunst ser man derfor temaer som refleksion, historie, mytologi, og natur – i interessante og smukke fortolkninger med Fabros unikke brug af materialer og sammensætninger.

 

Værker af Luciano Fabro er udstillet her:

HEART – Museum of Contemporary Art



Socle du Monde Biennale 2021 er støttet af: