Åben i dag: 10 - 20

Michelangelo Pistoletto

Michelangelo Pistoletto

Hvis et billede siger mere end tusind ord, hvad har da et spejlbillede at kunne sige? Den italienske abstraktkunstner, Michelangelo Pistoletto (1933 –), er fascineret af spejlet som medium og refleksionen som billedsprog. Som en af de allerførste til nogensinde at deltage i Arte Povera kunstbevægelsen, da den startede i 1967, er Pistoletto blandt de største og mest berømte kunstnere inden for bevægelsen. Med sine ydmyge materialer samt tankevækkende værker, blev han et stjerneeksempel på, hvad Arte Povera bevægelsens kunst kunne byde på. Og han har derfor sat sit præg på store dele af den efterfølgende kunst i Europa.

Et udbredt repertoire og Zoo Group

Tidligt i Pistolettos kunstkarriere bestod hans værker hovedsageligt af malerier, særligt figurativ kunst og selvportrætter. Senere udbredte hans kunst sig til fotografi, skulpturer, og collager, for senere da at yderligere udvides til installationskunst, performance, video, og teater. Hans fokus manifesterede sig så meget i performance, video, og teater at han stiftede aktion kunstgruppen, ‘Zoo Group’, som fremviste performancekunst med det formål, at skabe kunstværker som en del af performanceværkerne.

Spejlet og det virtuelle rum

En central del af, hvad Pistoletto kommunikerer gennem hans kunst er forholdet mellem beskuer, kunstværket, og afstanden mellem dem. Samspillet mellem det dynamiske i det reflekterede spejlbillede og motivets konstante tilstedeværelse er en central del af Pistolettos stil. Beskueren reflekteres som en del af kunstværket i sig selv, de måder hvorledes at spejlene er ændret på og malet på gør hver refleksion til en unik kunstoplevelse hvert eneste sekund. 

 

Værker af Michelangelo Pistoletto er udstillet her:

HEART – Museum of Contemporary Art


Socle du Monde Biennale 2021 er støttet af: