
Søren Hüttel
Søren Hüttel arbejder med lys, skulptur og maleri og disse sættes ofte sammen til større farvestrålende installationer. Tematisk arbejder Søren ofte med popkulturens nostalgi gennem referencer til 80´ernes tv-serier som Dollars og Star Trek, der har været en stor del af Sørens egen opvækst.
Helt unikt til Socle du Monde har Søren produceret et spejlværk i Deep Forest Art Land. Værket er en bearbejdning af det velkendte ”Welcome to Fabulous Las Vegas” – skilt, der står som et tomt tegn i skoven.
Søren Hüttel er en del af Socle du Monde’s Open Call, Danish Open.