Åben i dag: 10 - 20

Spencer Tunick

Spencer Tunick

En kunstner med mennesket for øjet, dette er hvad man kan kalde den amerikanske installationskunstner, Spencer Tunick (1967–), som med hans mangfoldige menneskeinstallationer skaber spændende farveblokke og former i landskabet og bymidten, alt skabt udelukkende med hundredvis af  nøgne menneskekroppe.

Menneskekroppe bliver til én helhed

Tunicks kunst består som regel af to dele; der er selve installationen af dusinvis, hundredvis, eller endda tusindvis af nøgne frivillige deltagere, som placeres i offentlige rum ud efter Tunicks kunstneriske vision, og så er der de fotografier, som Tunick tager for at dokumentere installationerne. Dem, som vi nu ser er billeder, erindringer omkring disse hændelser, men med den viden, at selvsamme syn har eksisteret i et virkelig øjeblik et virkeligt sted i verden. Tunick mener, at der sker noget unikt når menneskekroppe i massevis føres sammen – de mister deres individuelle former og mødes i en masse, der forvandler dem om til én samlet form, en substans, der strækker sig over landskabet. 

Legale udfordringer

Det er heller ikke uden til tider legal modstand og stærk modvilje, at Tunick udfører sine kunstværker. Siden han startede sine offentlige menneskeinstallationer i 1992 har han været anholdt 5 gange mens han har arbejdet på sine installationer i New York. Hans værker strækker sig dog langt ud over USAs grænser, og har fundet sted over hele verden, alt fra London, Sydney, Dublin, og Barcelona, til Det Døde Hav.

Smukke, ubehagelige, tankevækkende, eller provokerende – hvad end værkerne bringer op i beskueren er det svært at kigge væk fra det betagende syn af, hvordan individer eksisterende som én masse skaber et samlet, dynamisk indtryk. Et performanceevent tog sted på HEART Museum i forbindelse med Socle du Monde biennalen 2017 og i år vil der den 4. september 2021 ske endnu et performancevent som enhver kan melde sig til og være en del af.

 

Den 4. september, som del af Socle du Monde biennalen, skabte Spencer Tunick en fantastisk live installation på HEART – Museum of Contemporary Art

 

 

Værker af Spencer Tunick er udstillet her:

HEART Museum of Contemporary Art


Socle du Monde Biennale 2021 er støttet af: