Åben i dag: 10 - 20

Deep Forest Art Land

Deep Forest Art Land


Deep Forest Art Land er en naturoplevelse og et udstillingssted for samtidskunst.
Skoven med kunst under åben himmel ligger i den sydlige del
af Herning Kommune og er åben for alle.

Om Deep Forest Art Land

Deep Forest Art Land er et udendørs udstillingssted i en skov,
hvor eksperimenterende samtidskunst bliver bundet sammen med friluftsliv og naturoplevelser.
Stadig flere lokale og tilrejsende gæster finder vej til skoven, hvor man kan opleve omkring 80 skulpturer
og kunstværker under trækronerne via en 3,5 kilometer lang sti.
Stien bugter sig gennem Døvling Meldgaard Skov i et landskab formet af istidens smeltevand.

Samtidskunsten

I Deep Forest Art Land præsenteres kunsten i naturen.
Her får kunstnerne mulighed for at skabe deres værker på stedet, til stedet – og det bidrager med
noget helt nyt til det danske kunstmiljø.
Det er et rum, der kan minde om de skulpturparker, du kan opleve i andre lande. Her står værkerne
dog ikke i et velfriseret haveanlæg, men frit i den vilde natur. De opleves i et samspil mellem
naturen og de besøgendes egne erfaringer, oplevelser og personlige referencer.
Kunstnerne inviteres til at tage deres vante praksis ud i uvante omgivelser, og de besøgende får
dermed også mulighed for at opleve kunsten under opbygning.

Lær mere om Deep Forest Art Land her.


DO IT Socle du Monde Art Festival 2024 er støttet af:

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk