DO IT! Travel
DO IT! Travel
Kurateret af Lotte Korshøj og Simon Njami.
Med udgangspunkt i samlingen på Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum viser denne gruppeudstilling nye og ældre værker forenet under et fælles tema: rejse og udveksling. Gennem en række malerier, installationer, fotografier, skulpturer og værker på papir peger udstillingen på visuelle forbindelser mellem de udvalgte kunstnere og deres rejser til og fra Afrika samt i og omkring Europa. Herved fremhæves inspirationen fra de kulturelle udvekslinger, der fandt sted på disse rejser.
Echoes of Memory: Stories Enshrined in Time
Værker af kunstnerne Julia Llerena fra Spanien, Shéhérazade Lhadj Mohand fra Marokko og Pascale Marthine Tayou fra Cameroun knytter forbindelser mellem fortid og nutid gennem personlige visuelle
fortællinger.
Crossing Borders in Time and Place
Sonja Ferlov Mancoba og Carl-Henning Pedersen tilhørte begge den kunstneriske avantgarde omkring Anden Verdenskrig – og var drevet af en fælles længsel efter kunst, der forener i stedet for at adskille folk.
Traveling between Cosmos and Chaos
Else Alfelt, der tilhørte sin tids dansk kunstavantgarde, og samtidskunstneren Olafur Eliasson deler en usentimental optagethed af naturens storhed, hvor lyset spiller en væsentlig rolle.
DO IT! Travel kan opleves her
Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts museum